Træningsafhængighed
Påstanden er, at motionsafhængighed er et nyt subkulturelt syndrom, der er kendetegnet ved overdreven og tvangspræget fysisk træning med negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Symptomerne kan være fysisk nedslidning som følge af overtræning, abstinenser, tiltagende træningsmængder og nedprioritering af familie, venner og job.
Der kan være noget om træningsafhængihed/motionsafhængighed - især første gang man hører om det. Men ved eftertanke holder påstandene ikke, og træningsafhængighed er ikke en officiel diagnose.
Jeg har kun stødt på motionsafhængighed fra Mia Beck Lichtenstein. Mia Lichtenstein har en personlig intersse i, at få motionsafhængighed anerkendt som en sygdom, idet Mia Beck Lichtenstein dels forsker i området og har sin egen virksomhed der behandler folk - via flere års terapi - med træningsafhængihed/motionsafhængighed. Hvis træningsafhængighed bliver en anerkedt sygdom/diagnose står Mia Beck Lichtenstein til, at få flere kunder i sin praksis - og kan hæve prisen for sit arbejde. Mia Beck Lichtenstein er ikke uvildig.
"Et af mine ønsker med det her projekt er, at øhm træningsafhængighed bliver anerkendt som et realt problem for nogle mennesker. Øhm jeg har selv en idrætspsykologisk klikik som bibeskæftigelse, hvor jeg tilbyder hjælp til folk med træningsafhænighed, øhm og har haft en enkelt person, som har henvendt sig med med en meget alvorlig træningsafhænighed, og det tog mange år i terapi før han faktisk fandt ud af, hvad det handlede om, hvad der lå bag, hvilken funktion træningen havde haft i hans liv og hvordan han fandt tilbage til en sund ballance og et sundt forhold til træningen, hvor det ikke havde førsteprioriteten i hans liv øøhm, men hvor dog var et sundt supplement til hans liv."
Sagt af Mia Beck Lichtenstein i Apropos idræt torsdag den 25. august 2011.
Som det fremgår af ovenstånde citat, bedriver Mia Beck Lichtenstein ikke forskning, i stedet har Mia Beck Lichtenstein en hypotese som hun ønsker, at bevise. Det er pinligt af SDU ansætter folk i forskerstillinger.
2. Mængden af din træning har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie.
3. Du bruger træning som et middel til at ændre sindsstemning (f.eks. for at få et kick, slippe væk osv.).
4. Du har med tiden øget omfanget af din daglige træning.
5. Du bliver humørsyg og irritabel, hvis du går glip af et træningspas.
6. Hvis du skærer ned på omfanget af din træning, ender du med at træne lige så tit som før.
7. Du træner på trods af sygdom og skader.
Symptoner og sygdom skudt ned
En løsning som Mia Beck Lichtenstein taler for er, at erstatte den tid brugt på træning med, at gå i terapi hos hende selv. Så i stedet for, at motionisterne bruger tid på, at træner og have det godt, så skal de bruge deres tid på, at gå til terapi hos Mia Beck Lichtenstein, hvor de skal tale om, hvor skidt det er at træne, at de ikke har tid til andre ting!
Punkt fire er også interssant. Det er anerkendt, at det kræver mere og mere træning, at blive bedre. Hvis du gør det samme igen og igen, så opretholder du blot din form/dit niveau. For folk der kan lide, at konkurrere er punkt fire essensielt. Motionistenre kan også træne bedre og opnå effekt derved; men det er måske sværere.
I interviewet med Apropos fortæller Mia Beck Lichtenstein om at der på arbejdspladser har været indbut til 5 km løb, og fortæller, at nogle steder tilbydes der nu halvmaraton. I stedet for, at forholde sig til de fordele og ulempler det kan have, at virksomheder tilbyder halvmaraton, så stiller Mia Beck Lichtenstein spørgsmålet. "Hvad bliver så det næste. Så skal vi alle løbe maraton".
Der er flere fejl i denne argumentation. For det første kigger Mia Beck Lichtenstein ikke på fordele og ulemper mellem 5 km og halvmaraton. Hun sætter noget nyt ind i stedet for det empiriske hun selv har oplevet. For det andet spår Mia Beck Lichtenstein her om fremtiden. Spådom om fremtid er ikke videnskab; men er karnevalsunderholdning udført af spåkoner.
Der kan være noget om træningsafhængihed/motionsafhængighed - især første gang man hører om det. Men ved eftertanke holder påstandene ikke, og træningsafhængighed er ikke en officiel diagnose.
Jeg har kun stødt på motionsafhængighed fra Mia Beck Lichtenstein. Mia Lichtenstein har en personlig intersse i, at få motionsafhængighed anerkendt som en sygdom, idet Mia Beck Lichtenstein dels forsker i området og har sin egen virksomhed der behandler folk - via flere års terapi - med træningsafhængihed/motionsafhængighed. Hvis træningsafhængighed bliver en anerkedt sygdom/diagnose står Mia Beck Lichtenstein til, at få flere kunder i sin praksis - og kan hæve prisen for sit arbejde. Mia Beck Lichtenstein er ikke uvildig.
"Et af mine ønsker med det her projekt er, at øhm træningsafhængighed bliver anerkendt som et realt problem for nogle mennesker. Øhm jeg har selv en idrætspsykologisk klikik som bibeskæftigelse, hvor jeg tilbyder hjælp til folk med træningsafhænighed, øhm og har haft en enkelt person, som har henvendt sig med med en meget alvorlig træningsafhænighed, og det tog mange år i terapi før han faktisk fandt ud af, hvad det handlede om, hvad der lå bag, hvilken funktion træningen havde haft i hans liv og hvordan han fandt tilbage til en sund ballance og et sundt forhold til træningen, hvor det ikke havde førsteprioriteten i hans liv øøhm, men hvor dog var et sundt supplement til hans liv."
Sagt af Mia Beck Lichtenstein i Apropos idræt torsdag den 25. august 2011.
Som det fremgår af ovenstånde citat, bedriver Mia Beck Lichtenstein ikke forskning, i stedet har Mia Beck Lichtenstein en hypotese som hun ønsker, at bevise. Det er pinligt af SDU ansætter folk i forskerstillinger.
Symptomer på træningsafhængighed - i følge Mia Beck Lichtenstein
1. Træning er det vigtigste i dit liv og alt andet tilsidesættes.2. Mængden af din træning har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie.
3. Du bruger træning som et middel til at ændre sindsstemning (f.eks. for at få et kick, slippe væk osv.).
4. Du har med tiden øget omfanget af din daglige træning.
5. Du bliver humørsyg og irritabel, hvis du går glip af et træningspas.
6. Hvis du skærer ned på omfanget af din træning, ender du med at træne lige så tit som før.
7. Du træner på trods af sygdom og skader.
Symptoner og sygdom skudt ned
En løsning som Mia Beck Lichtenstein taler for er, at erstatte den tid brugt på træning med, at gå i terapi hos hende selv. Så i stedet for, at motionisterne bruger tid på, at træner og have det godt, så skal de bruge deres tid på, at gå til terapi hos Mia Beck Lichtenstein, hvor de skal tale om, hvor skidt det er at træne, at de ikke har tid til andre ting!
Punkt fire er også interssant. Det er anerkendt, at det kræver mere og mere træning, at blive bedre. Hvis du gør det samme igen og igen, så opretholder du blot din form/dit niveau. For folk der kan lide, at konkurrere er punkt fire essensielt. Motionistenre kan også træne bedre og opnå effekt derved; men det er måske sværere.
I interviewet med Apropos fortæller Mia Beck Lichtenstein om at der på arbejdspladser har været indbut til 5 km løb, og fortæller, at nogle steder tilbydes der nu halvmaraton. I stedet for, at forholde sig til de fordele og ulempler det kan have, at virksomheder tilbyder halvmaraton, så stiller Mia Beck Lichtenstein spørgsmålet. "Hvad bliver så det næste. Så skal vi alle løbe maraton".
Der er flere fejl i denne argumentation. For det første kigger Mia Beck Lichtenstein ikke på fordele og ulemper mellem 5 km og halvmaraton. Hun sætter noget nyt ind i stedet for det empiriske hun selv har oplevet. For det andet spår Mia Beck Lichtenstein her om fremtiden. Spådom om fremtid er ikke videnskab; men er karnevalsunderholdning udført af spåkoner.